I Oktober 2024 besøgte vi Millinge Klint shelterplads, som ligger lidt vest for Fåborg lige i nærheden af Falsled. Det er en stor plads med mange sheltere i mange størrelser, der spænder fra 2 personer til 9 personer. Pladsen har desuden stor toiletbygning, sauna, kæmpe bålhytte med mulighed for at købe brænde. Hvis man er til fred og ro og små intime pladser kan denne ikke anbefales. Hvis du vil booke en af de mindste shelters, så anbefaler jeg at du booker ét per person. Selvom de er beregnet til to personer bliver det meget trangt. Men hvis du holder meget af din sidemand, så kan de lade sig gøre at ligge to ved siden af hinanden.
Udover at hygge på shelterpladsen, så var vi på geocaching. Vi var på en skøn tur i Svanninge bakker, som minder meget om Dyrehaven nord for København. Men Svanninge bakker er bare meget mere kupperet. Utroligt smukt.
Vi havde også nogle hyggelige timer i Fåborg inden vi søndag morgen drog øst på igen.









